La Marzocco blev grundlagt i 1927 af Giuseppe og Bruno Bambi i Firenze, fødested til den italienske renæssance og hjembyen til Leonardo da Vinci, Michelangelo og Brunelleschi, der skabte nogle af verdens mest berømte kunstværker.
Det var La Marzocco, der i 1939 udviklede og patenterede den første kaffemaskine med vandrette kedler, som nu er blevet en industristandard. Dette var den første i en række innovationer, der senere omfattede dobbelt kedler med mættede gruppehoveder. Siden er La Marzocco blevet kendt for at lave udsøgt designede espressomaskiner med fokus på smukke detaljer.
Lige dele passion for tradition og stræben efter overlegen kvalitet og pålidelighed differentierer virksomheden fra andre producenter. Selv i dag overvåges hvert enkelt trin i produktionen af specialister. På den måde lever Giuseppe Bambi´s erfaring og faglige stolthed videre efter mere end 80 år.
I dag fortsætter La Marzocco med at inspirere og er medvirkende til espressoindustriens fremskridt og udvikling af håndværket.