historien om espresso & la marzocco
To historier. en revolution.
"Espresso har eksisteret i lidt over 100 år, og i den tid har der været stor innovation på området. Dette er årsagen til, at vi kan nyde den drik vi nyder i dag. For virkelig at sætte pris på espressomaskinen, er det vigtigt at forstå, hvordan den blev til. Lær historien om espresso og La Marzocco med vores interaktive tidslinje."
I 1884 spreder cafékulturen kaffe over hele Europa. Samme år indsender Angelo Moriondo et patent på den første maskine, der brygger store portioner kaffe ved hjælp af damp og vand. Moriondo´s maskine blev aldrig produceret kommercielt, og ingen eksempler overlever.
Espresso debuterer på World’s Fair i Milano i 1906. Luigi Bezzera og Desidero Pavoni har taget Moriondo´s idé og skabt en maskine med en lodret kedel, der brygger en enkelt kop kaffe på få sekunder. Det er første gang, folk oplever kaffe, der er lavet specielt til dem: nemlig espresso.
Den espresso, disse tidlige maskiner producerede, er meget forskellig fra, den vi kender i dag. Trykket i portafiltret skabes ved damp ved 1,5 – 2 bar. Vandet koger, når det kommer i kontakt med kaffen, noget som gør den vandig og bitter. Pavoni har lokal succes med sine Ideale-maskiner, men de får ikke bred accept.
Kaffekulturen spreder sig over Italien efter 1. verdenskrig. Pier Arduino er en opfinder, der drømmer om at fremstille en maskine, der ikke er afhængig af damp for at skabe trykket til brygning. Han tegner og patenterer skruestempel og luftpumper, men kan ikke få dem til at fungere.
Han er dog også en dygtig forretningsmand og mester i marketing. Han ansætter en kunstner til at designe plakater, såsom manden i den gule frakke, der hænger ud af toget, som forbliver ikonisk i dag. Hans kampagne gør espresso moderigtigt.
Arduino er blandt de første, der begynder at eksportere maskiner fra Italien til andre lande i hele verden. Han åbner en forretning i Paris og sælger maskiner til parisiske caféer.
Giuseppe Bambi er en messinghåndværker, der bor i Firenze, Italien. I fodsporene fra sin far og bedstefar, der også var meget dygtige metalarbejdere, driver Bambi et lille værksted, der designer og producerer toglamper til National Railway Company.
Guiseppe Bambi bliver kontaktet af en forretningsmand ved navn Mr. Galletti, der ser en forretningsmulighed i den spirende italienske cafékultur. Galletti beder Bambi om at bygge 12 espressomaskiner, så han kan sælge dem til caféer i Firenze. Bambi laver sin første espressomaskinemodel, Fiorenza, men Galletti kan ikke sælge maskinerne. Bambi møder en sælger, der har haft stor succes med at sælge espressomaskiner, og Bambi er overbevist om, at espressomaskiner virkelig er vejen frem. Bambis bror, som er den fødte sælger, slutter sig til Giuseppes værksted og danner l’Occicina Fratelli Bambi. De starter med at bygge deres første espressomaskine. De navngiver denne La Marzocco efter Donatellos berømte skulptur af en siddende løve med et skjold, der er Firenzes symbol.
I espressoens tidlige år, er salget af espressomaskiner svært. Bambi-brødrene har en potentiel kunde i Viterbo, nær Rom. Den eneste transport de har er en motorcykel med sidevogn. Brødrene lægger espressomaskinen i sidevognen, hopper på cyklen og kører mod Viterbo.
Vejene er ufremkommelige, eller også er føreren overmodig, men uanset årsagen kommer motorcyklen ud af kontrol og styrter ned i en dæmning. Motorcyklen har kun fået nogle buler, men espressomaskinen er helt ødelagt. En lastbil samler dem alle op og kører dem til den nærmeste mekaniker. Mekanikeren fikser motorcyklen, og de kører til en slægtnings hjem i Rom. Her bliver esprossomaskingen demonteret og repareret. Det har konstet dem mange penge at fikse maskingen, så de er nødt til at tage et lån for at kunne komme hjem.
På vejen tilbage stopper de i den toscanske bjergby San Gimignano. En barejer beder om en demo af espressomaskinen. Han ender med at købe maskinen. Baren bruger en La Marzocco maskine den dag i dag.
Brødrene Bambi er innovative fra starten og arbejder konstant på at forbedre maskinen, så den kan lave bedre kaffe og blive nemmere at bruge for baristaen. Efter mange års prototyper vender de den lodrette kedel om på siden og skaber den første vandrette espressomaskine, Marus. La Marzocco sikrer patentet på den vandrette espressomaskine i 1939. Patentet udløb under Italiens bureaukratiske omvæltning efter 2. verdenskrig, og ingen eksemplarer af maskinen overlevede. Få espressomaskiner fra denne periode overlevede krigen, da metaller blev brugt i krigen.
Før 2. verdenskrig havde Marco Cremonese arbejdet på at bruge tryk i brygningsprocessen. Han udviklede og patenterede et fjederstempel, men blev aldrig i stand til at bygge en espressomaskine, der kunne bruge denne teknologi. Achille Gaggia møder Cremoneses kone, og hun viser ham patenterne. Gaggia bruger ideen til at skabe den første manuelle espressomaskine med håndtag. Fjederstemplet tilføjer tryk under brygningsprocessen og skaber skum på espressoen. Oprindeligt var kunderne mindre begejstret for kaffeskum og kalder skummet for “kaffemøg.” Gaggia er marketingmand og begynder at kalde det crema eller “creme.” Det bliver et vigtigt salgsargument for hans maskiner, hvoraf mange har `Crema Caffe´ trykt på dem.
Manuelle maskiner med håndtag er standard i næsten et årti, indtil Ernesto Valente introducerer Faema E61 espressomaskine i 1961. E61 pumper vand mekanisk gennem espressofilteret ved 9 bar tryk. Dette øger konsistensen og er desuden langt nemmere for baristaer at bruge i en café øjemed.
Faema E61 introducerer også brugen af en varmeveksler til opvarmning af vand til kaffebrygning. Efter Valentes nøje udtænkte system, trækkes koldt vand igennem et rør, der fører gennem det kogende vand og skaber damp, som bruges til at opvarme vandet uden, at det når kogepunktet.
I 1970 er La Marzocco den første producent af espressomaskiner, der bygger en espressomaskine med to uafhængige kedler – en til steam og en til brygning af kaffe. La Marzocco GS – der står for Gruppo Saturo, “mættet gruppe”, introducerer et kontinuerligt brygningssystem, hvor gruppehovedet svejses direkte på kedlen. Vandet til kaffebrygningen kan opvarmes til en specifik temperatur uden at forlade gruppe-systemet. Dette system leverer en højere grad af temperaturstabilitet end nogen tidligere espressomaskine-model. Denne teknologi er det fundament som alle fremtidige La Marzocco espressomaskiner er bygget på.
I 1978 køber den amerikanske iværksætter Kent Bakke og hans venner en sandwichbar i Seattle. På bagsiden af sandwichbaren står en gammel espressomaskine, som Bakke begynder at sætte i stand, for at se om han kan få den til at fungere. Bakke er fascineret af maskinen, og en ven foreslår, at han kan lære sig hvordan man reparerer dem, så de kan importere og sælge dem i USA.
Bakke og en lille gruppe venner rejser til Italien, og mødes med nogle producenter af espressomaskine , med ønsket om at blive distributører i USA. Han besøger La Marzocco og møder Giuseppe Bambi og hans søn, Piero. Mændene udarbejder en kontrakt og han begynder at importere La Marzocco-maskiner til USA.
En ung mand ved navn Howard Schulz er for nylig blevet ansat som direktør for marketingafdelingen hos Starbucks – dengang kun et kafferisteri. Han tager på indkøbstur til Milano i 1983, og Italiens cafékultur inspirerer ham. Han er overbevist om, at han kan skabe noget lignende i USA og forsøger at overbevise Starbucks ledelse om, at de skal udvikle caféer. Ejerne ønsker kun fortsat at riste bønner, så Schultz forlader Starbucks. Han starter virksomheden Il Giornale som et forsøg på at bringe italiensk cafékultur til USA. Il Giornale bruger La Marzocco GS espressomaskiner.
I 1987 beslutter ejerne af Starbucks at sælge deres risteriforretning og fokusere på et nyt firma, de har erhvervet, Peets Coffee. Schultz køber Starbucks af dem, rebrander Il Giornale som Starbucks og begynder at fokusere på detailudvidelse.
USA tager godt imod espresso. Starbucks vokser. La Marzocco introducerer en ny model: Linea. Linea er en designopdatering af GS og især velegnet til det amerikanske marked – og til Starbucks – især på grund af en steamkedel, der kan håndtere de store krav fra de mælkeglade amerikanske kaffe-elskere. Maskinen var også god til det amerikanske marked, idet 12- og 16-ounce kopper passede under grupperne. Da Bakke og hans forretningspartnere endelig fik maskinen sikkerhed- og sanitetsgodkendt, fik den en endnu større konkurrencefordel i forhold til andre italienske espressomaskiner.
I slutningen af 1990’erne har Starbucks fået fodfæste. De bevæger sig væk fra La Marzocco Linea, og går over til superautomatiske espressomaskiner.
Men en ny type kafferisterier og caféer begynder at dukke op i hele verdenen. Intessen for kaffe vokser – først langsomt, men derefter hurtigt – og kaffeinteressen når nye højder. Disse “indie”-kafferistere og kaffebutikker starter det, der kaldes den tredje kaffebølge.
Mange af disse `First movere´ får deres første kop espresso fra en La Marzocco espressomaskine og La Marzocco Linea bliver således et symbol på den tredje kaffebølge.
Fællesskabet i den tredje kaffebølge søger nye måder at samles på, med et fælles mål om at højne niveauet indenfor baristafaget. I et forsøg på at løfte den rolle og dygtighed, der er involveret i at være barista, etableres The World Barista Championship. La Marzocco bidrager som mesterkabets espressomaskine sponsor, og udvikler tætte relationer med de dygtige baristaer der giver værdifulde inputs til La Marzoccos videreudvikling af maskinerne.
Grundet stor efterspørgsel efter meget stabil bryggetemperatur, udvikler La Marzocco en maskine, der bliver den mest temperaturstabile maskine på markedet.
La Marzocco GB5 introduceres i 2005. Temperaturstabilitetssystemet har en række funktioner, som sikrer en meget præcis og stabil temperatur. Maskinen har blandt andet et forvarmningssystem, der opvarmer koldt vand, inden det kommer ind i bryggekedlen, et PID-system til at opretholde vandtemperaturen med en fejlmargin på 0,5 grader og specialdesignede kedler til at maksimere stabiliteten.
Samtidig med udviklingen af GB5 begynder La Marzoccos ejere at drømme om at udvikle den ideelle hjemmemaskine. De er inspireret af den originale La Marzocco GS og den måde en 1-gruppes espressomaskine passer perfekt til et køkkenbord. La Marzoccos udviklingsteam bygger en maskine med komponenterne fra den nyeste – og mest præcise – model, GB5, men i en mindre størrelse og med designreferencer til den originale La Marzocco GS. Resultatet er en virkelig professionel hjemmemaskine, der bruger 230 volt og passer i størrelsen til et køkkenbord. De skaber GS3, en top-model til hjemmebaristaen.